Luk

Tips til at sikre dine planter overlever mens du er væk på sommerferie

Lagt op March 10 2019

plant pots in hot windowsill

Mange af os har prøvet at vende hjem fra en dejlig ferie for at komme hjem til en vindueskarm med triste og døde planter. Vi giver her nogle simple tips til, hvordan dine planter overlever du er væk hjemmefra på ferie.

Tip #1: Flyt planterne hen i skyggen.
Står dine planter i en brandvarm vindueskarm, hvor solen bager hele dagen, så skal du ofte vande dine planter. Ved at flytte dine planter ned på gulvet eller et andet sted i skyggen vil du opleve, at dine planter holder i meget længere tid uden at blive vandet. Planterne kan sagtens overleve et par uger uden direkte sollys. Dette er efter vores mening det vigtigste at huske inden du drager afsted på ferie.

Plants moved into shade

Tip #2: Planter er mere holdbare end du tror.
Fortvivl ikke hvis du kommer hjem fra ferie og bladene på dine planter hænger, og planten ser livløs ud. I mange tilfælde er en god portion vand det der skal til før dine planter igen ser dejlige og flotte ud i din vindueskarm. Sørg for at hælde godt med vand i potten, og vent herefter 6-7 timer, så vil planten og bladene have suget vand til sig igen, og du vil kunne se en tydelig forskel.

Tip #3: Gør brug af familie, venner eller naboen.
Skal du være længere væk end +2 uger kan vi ikke garantere, at ovenstående tips sikrer, at dine planter overlever. Vi anbefaler derfor, at du får en god ven, nabo eller familie til at kigge forbi og vande dine planter minimum 1 gang. Mange får ikke taget sig sammen til at spørge naboen om hjælp, men husk det kun tager 5 minutter for en nabo at vande dine plante. De fleste er villige til at hjælpe blot man spørger.

Watering af plant during summer

Vi ønsker dig rigtig god sommerferie, og håber dine dejlige planter kommer godt igennem sommeren. Husk i alle tilfælde at vande rigtig godt inden du tager afsted på ferie. 

I sommerperioden kan det desuden være værd at flytte planterne til et vindue, hvor solen er knap så stærk, hvis du vil undgå at skulle vande for ofte.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Alle blog kommentarer kontrolleres forud for udgivelsen